Standardiseringen
Som vist under fanen Velfærdsteknologi, er der ingen fast standard for definitionen på velfærdsteknologi endnu. På denne side viser vi, at der heller ikke er en standard for, hvordan kommunerne implementerer velfærdsteknologi - tilgengæld er der en vision om standarder fra KL's side.
Indtil nu har der ikke været nogen organiseret erfaringsudveksling eller et samlet overblik over, hvor langt Danmark er med udbredelsen af velfærdsteknologier. I forlængelse af regeringens og kommunernes er der igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsteknologi, som forankres i KL's Center For Velfærdsteknologi. Centerets opgave er at samle erfaringer og formidle viden imellem kommunerne på de fire indsatsområder, der er fastsat i Den fællesoffentlige strategi for Digital Velfærd 2013, som er nævnt .
KL er således centrum for et samarbejde, som der ikke før har været fokus på at strukturere mellem kommunerne og Center for velfærdsteknologi forsøger at strømline og standardisere implementeringen. Et af formålene er at undgå at gentage pilotprojekter og dyrkøbte erfaringer, der allerede er gjort i andre kommuner. KL har derfor forfattet flere vejledninger og evalueringsmodeller.
Selve kortlægningen af de igangværende og afsluttede projekter i de enkelte kommuner, samler KL på et Velfærdsteknologisk Landkort. Her opfordres de danske kommuner til at plotte deres erfaringer ind, med fakta og erfaringer fra projektet. Formålet med kortet er at klæde ledere og planlæggere med ansvar for velfærdsteknologi på til implementeringen. Kortet kræver adgangskode, og er ikke tilgængeligt for den bredere offentlighed. Du kan læse mere om Center for Velfærdsteknologi og Det Velfærdsteknologiske landkort på
Det, at KL’s velfærdsteknologiske landkort er lukket, gør det besværligt for offentligheden at skabe overblik over udbredelsen af velfærdsteknologi. Dette kombineret med kommunernes begrænsede kommunikation på deres hjemmesider, overlader offentligheden til, at lave egne fortolkninger af, hvad der sker på velfærdsteknologiområdet, på baggrund af de dele af den, de selv oplever: Den brede offentlighed oplever primært først velfærdsteknologien, når den er rullet ud i de ældres hjem og på plejehjem.
Nedenfor ser du et andet Landkort, som KL derimod gerne viser frem. Dette er en visualisering af, hvordan andelen af ældre over 65 år har udviklet sig siden 1979. Ved at trykke "play" ses den årlige udvikling fra 1979 til 2014, hvor næsten hele kortet er blevet mørkerødt. KL viser på den måde, hvordan der bliver flere og flere ældre. Det er dog vigtigt at bemærke, at den sidste procentsats dækker fra 28,4 og op, hvilket gør, at danmarkskortet ender med at være meget rødt og alarmerende, til trods for, at nogle kommuner "kun" er på 30% ældre over 65 år. Det eksakte porcenttal ses ved at holde musen henover kommunerne.
Her finder du KL's hjemmeside, hvor kortet er hentet fra