Nødvendigheden af effektivisering
Der er en udbredt konsensus om, at der i fremtiden vil komme flere ældre i forhold til yngre i Danmark, men i offentligheden diskuteres det, hvilke konsekvenser det vil få, og hvorvidt velfærdsteknologi er den bedste løsning på problemet?
Befolkningsudviklingen bevises med modeller og beregninger, der argumenterer for, at omfanget af udfordringerne er så stort, at noget effektivt må gøres.
Kommunerne har under ét indgået en økonomiaftale med regeringen, hvor de har forpligtet sig på, at effektivisere for en halv milliard kroner frem til 2017 ved at indføre velfærdsteknologiske løsninger. Ud fra denne argumentation er det afgørende, at de teknologiske løsninger skal gøre borgerne mere selvhjulpne, så personalet kan reduceres, og der dermed kan spares penge. Den økonomiske tilgang til problemet er stærkest i erhvervssektoren samt i regeringen, altså blandt de parter i debatten, der ikke arbejder med velfærdsteknologierne i praksis.
Et andet imput i denne del af debatten er argumentet om, at fremtidens ældre vil have bedre helbred og slet ikke får brug for så meget pleje som de nuværende ældre. En undersøgelse i Samvirke viser, at antallet af selvhjulpne borgere over 100 er steget fra 10 til 20% mellem 1995-2005.
Der er en del kritik af, at motivationen for at indføre velfærdsteknologi er at spare penge. Det bekymrer nogle borgere, at et emne som pleje og omsorg diskuteres ud fra økonomiske termer. Dette møder kritik fra blandt andet Ældresagen og FOA, der mener, at manglende fokus på selve plejen vil medføre, at teknologierne vurderes ud fra forkerte præmisser, og at der ikke ses på andre aspekter af teknologierne. En borgmester (s) udtaler, at selvom der ikke er mange penge at spare, giver teknologierne mening på mange andre måder. Hun argumentere altså imod, at velfærdsteknologi er et økonomisk emne
Vækst
Andet ben i regeringens mål med velfærdsteknologien er, at det vil skabe vækst, nye arbejdspladser, oprettelse af nye virksomheder og udvikling inden for virksomhedernes eksport.
Danske virsomheder drager til Frankrig for at fremføre ny teknologi, og man kan i Nordvestnyt Kalundborg læse om, at Japanere kommer til Danmark for at lærer om "mennesket bag robotterne" og blive klogere på de ældres hverdag og brug af teknologierne. Velfærdsteknologi som "en kilde til vækst" og som eksportpotentiale er især fremtrædende i fagblade som Inginøren, Dansk vvs, magasinet Mandagmorgen samt i udtalelser fra DI, Dansk Erhverv, Medicoindustrien og virksomhedsklyngen Welfaretch. DI argumentere for, at arbejdet med velfærdsteknologi vil fremme mulighederne for virksomheder, der arbejder med velfærdsteknolog (medicoindustrien) og, at samarbejdet mellem virksomheder og det offentlige på sigt vil føre til eksport til udlandet. Dansk VVS fremfører udsigterne til mere arbejde til installatører mens direktør i medicoindustrien argumentere for, at det mest er de højtuddannede, der vil få job.
Hvor meget kan der spares?
Selvom der er konsensus omkring befolkningsudviklingen, er der ikke konsensus om, at velfærdsteknologierne kan hjælpe på lige det problem. Det danske ældreråd, forskellige borgmestre samt en undersøgelse i ugebrevet A4 argumenterer for, at der ikke er nær så mange penge at spare ved de nye teknologier som forventet.
Blandt folk, der arbejder med teknologierne i praksis, påpeges aspekter ved teknologierne, der gør, at de sjældent kan stå alene uden en plejer. Har en borger eksempelvis problemer med at komme på toilet, er det ikke nok med et vasketoilet, der behøves også hjælp til at få benklæderne af. Argumentet er altså, at der i mange tilfælde ikke kan spares personale, fordi der indføres et teknologisk hjælpemiddel. Deruover kommer omkostninger som indkøb, installation og forskellige opstartsvanskeligheder, der gør, at teknologierne ikke medfører besparelser i starten.
Økonomi
" De (fremtidens ældre) vil være stærkere både mentalt og fysisk. De vil kunne rejse jorden rundt også flere år efter, de har rundet 90 år, og benytte sig flittigt af samfundets tilbud. Vi ser det allerede mere og mere i dag, men det er en tendens, der vil blive forstærket« Overlæge Peter K.A. Jensen ved Aarhus Universitet og ekspert i menneskets udvikling
"Generelt har vi haft en positiv udvikling inden for området, både når det gælder antallet af nye arbejdspladser, oprettelsen af nye virksomheder og udviklingen inden for virksomhedernes eksport"
Direktør Henrik Kagenow
"Velfærdsteknologi er ikke sort-hvidt. Man skal analysere de muligheder, der er og bruge ny teknologi, hvor det giver mening for borgere og medarbejdere. Men vi skal også erkende, at det ikke er velfærdsteknologien, der redder fremtidens økonomi"
Formanden for regeringens råd Ældreforum og
tidligere borgmester i Ballerup Ove E. Dalsgaard (S)
"Men udfordringen er så at sige dobbelt. I dag er der tre personer i den erhvervsaktive alder for hver indbygger over 65 år – om 20 år vil der blot være to."
Finansministeriets fond for Anvendt Borgernær Teknologi
Politiken 6. aug. 2013
Samvirker 27. maj 2010
Ugebrevet A4 14. juni 2012
Ugebrevet A4, 15. aug. 2012
Inginøren, 16. mar 2013
