Teknologierne
Vi har valgt at fokuserer på tre teknologier, der går ind og erstatter en decideret plejesituation, hvor der er kontakt mellem plejer og den ældre, imens plejeren udfører en konkret opgave, såsom at made, bade eller hjælpe med toiletbesøg. Det er disse teknologier, der er lavet konkrete handlingsplaner for, og som er i fuld gang med at blive implementeret - om end baderobotten halter lidt bagud.
Ordet robot er ret misvisende for alle tre teknologier, men det bliver brugt i flæng, både af kommuner, vidensinstitutioner og særligt i den offentlige debat.
Vasketoilettet er et toilet med indbygget skylle-, tørre og i nogle tilfælde skubbe/løfte-funktioner. Toilettet kan og skal indstilles til den enkelte bruger i forhold til passende temperatur på vand og luft samt styrke på strålen fra vandet. Toilettet kan derudover hjælpe ældre med at komme op fra toilettet igen, ved at skubbe dem blidt op bagfra.
Spiserobotterne (og den omtales faktisk robot) blandt andet My Spoon og Neater Eater findes i forskellige versioner. En der slet ikke er en teknologi, men blot en robotarm med en ske for enden, der kan styres manuelt, og være en hjælp til ældre der ryster på hænderne, så maden bliver på skeen og er lettere at styre op til munden. Spiserobotten bliver en teknologi, når armen fører maden fra tallerken op til munden elektronisk. Denne robot skal indstilles til at ramme munden rigtigt og til at fange maden fra tallerkenen - hvilket i flere evalueringer har vagt problemer, fordi man skal sidde meget stille, for at den rammer rigtigt hver gang.
Badekabinen er en erstatning til brusebadet. Her lægges den ældre på et vandret leje og føres ind i en lukket kabine, mens hovedet er udenfor. Her rinder vand ned langs kroppen, både for og bag, imens plejepersonalet kan vaske håret. I siderne på kabinen er der huller, som plejeren kan bruge til at skrubbe kroppen, hvor det rindende vand ikke rækker, imens den ældre stadig kan føle intimitet. Denne kabine er ikke lavet til at erstatte plejere helt, men skal kunne mindske antallet fra to til en plejer.