Kommunerne
Hvor offentligt er det offentlige?
Det offentliges offentligt tilgængelige visioner og strategier for velfærdsteknologi
Det er stor forskel på tilgængeligheden af det materiale, der findes om velfærdsteknologi på de kommunale hjemmesider. Det er kommunerne, der står for selve implementeringen af velfærdsteknologi i ældreplejen, men de griber deres kommunikation om emnet meget forskelligt an på deres hjemmesider.
I en søgning på omtrent 25 kommuners hjemmesider, har vi fundet 10 kommuner, der har afsat plads på deres hjemmesider til at beskrive visioner og strategier for velfærdsteknologi. Disse er således let tilgængelige for offentligheden, og skrevet med henblik på at informere borgerne om, hvordan kommunen forholder sig til velfærdsteknologi i ældreplejen. De gennemgående termer er borgere, medarbejder, hjælp, løsninger, ressourcer, arbejdsmiljø, opgaver, digitalisering, virksomheder, strategi, fokus - Se ordskyen nedenfor. Det er tydleigt, at strategierne er lavet på kommunalt niveau, hvor plejen administreres og ikke der, hvor den udføres og opleves. Derfor handler det om opgaver, løsniger, strategier og resourcer, der skal passe sammen og kombineres med digitalisering og samarbejde med virksomheder. Medarbejder og arbejdsmiljø samt borger og hjælp, skal der tydeligvis tages højde for, da ordene er centrale i visionerne. Det er dog ikke selve plejesituationen, der udfoldes med yderligere ord om omsorg, intimitet eller specifikke situationer og teknologier som vi ser i og
De resterende kommuner i vores søgning skriver ikke noget om velfærdsteknologi på deres hjemmesider. En del af dem har dog skrevet noget information, men det ligger enten hengemt i Pdf’er over samlede strategier og vedtægter eller i mødereferater. Man kan således se, at disse kommuner arbejder med velfærdsteknologi, men uden at informere borgerne i kommunerne om, hvordan de arbejder med det og ikke mindst ud fra hvilke standarder og visioner.
Der er ingen åbenbar konsensus om, hvordan man offentliggør brugen af velfærdsteknologi til borgerne i en kommune – men en måde at gøre det på er eksempelvis ved at lave en underafdeling ligesom Århus Kommune har gjort med titlen:
Her spiller Århus på en vision om frihed og selvstændighed for borgerne, der kan skabes med teknologiske hjælpemidler. Vi har ikke set andre kommuner erstatte velfærdsteknologi med frihedsteknologi endnu, men det er utroligt sigende, hvis der ligeså stille sker et skift i, hvordan teknologierne betegnes. Hvor velfærdsteknologi leder tankerne over på vælfærdssamfundet og sikkerhedsnettet, der passer på alle borgerne i velfærdssamfundet, sender frihedsteknologi derimod associationer i en anden retning med frihed til individet som slogan, og mindre indblanden fra det offentlige i de private hjem. Valget af ord er ikke uden betydning, men på vores ordsky, har frihedsteknologi dog ikke slået igennem endnu, selvom Århus Kommunes visioner er medtaget i ordskyen.
Flere kommuner forsøger også at skabe åbenhed og mindske mystikken
omkring velfærdsteknologi ved at indrette forsøgslejligheder, hvor
teknologierne er implementeret og folk kan komme og opleve, hvad det
vil sige at bo med velfærdsteknologi. Eksempelvis Københavns kommune
har lavet en testbolig almene borgere kan besøge, og i Aalborg kan
man besøge fremtidens plejehjem.
På det aktørnetværkskort nedenfor er kommunerne kategoriseret for sig som røde punkter. De udgør hele 31% af kortet, men er enkeltvis ikke signifikante, da de hverken linker til hinanden eller andre, eller bliver linket til, i særlig stor grad. Her bliver det tydeligt, at der ikke er noget åbenlyst samarbejde mellem kommunerne omkring emnet velfærdsteknologi på nuværende tidspunkt, til trods for at det er kommunerne, der har det primære ansvar for implementeringen af velfærdsteknologi.