Vil teknologierne medføre en forbedring eller en forværring af omsorgen?

Forværring: Et af de mest udbredte argumenter i mod implementeringen af velfærdteknologi er, at det vil formindske den menneskelige omsorg og pleje, hvilket anses som bærende værdier i omsorgssystemet. En sygehuspræst argumenterer for, at denne menneskelighed vil gå tabt ved en effektivisering og centralisring af plejen, og der vil ikke længere være plads til den sårbare i systemet. Derfor mener hun, at der må være en etisk grænse for effektiviseringen, så der stadig er plads til det hele menneske. En borger, der har brug for hjælp, er i en sårbar situation og har brug for tryghed og menneskelig omsorg, hvilket teknologiske løsninger udelukker. Det fremføres ligeledes af en ældre borger, at det er uværdigt at få hjælp af en robot, og generelt forbindes teknologierne med kolde frem for varme hænder og som noget "tingsligt". Dette kommer blandt andet til udtryk i de ord, der bruges om teknologierne.

Yderligere er der argumenter for, at det mentale helbred bliver vigtigt i fremtiden, hvor vi ellers vil blive bedre fysisk stillet.

Forbedring: Mulighederne for at få mere selvbestemmelse og mere privatliv ved hjælp af teknologierne taler for, at de kan bidrage til et bedre liv for de borgere, der har brug for hjælp i hverdagen. FOA pointerer, at teknologierne giver selvhjulpenhed og muliggør, at der kan frigives tid til, at personalet kan tage sig af andre  omsorgsområder. Velfærdsteknologien er i Ældresagens øjne, en mulighed for, at borgerne kan vælge hvilken måde, de gerne vil have hjælp på, og så længe borgernes selvbestemmelse varetages, anses teknologierne som en hjælp og ikke som et tab af noget andet.