Tekno-videnskabelig Ekspertise
Konsulentificering
Den tekno-videnskabelige zone, vi har identificeret, er båret af rapporter, der ligger klar til download på de store aktørers hjemmesider. Det er evalueringer af og vejledninger til implementering og vurdering af teknologierne. Hovedsagligt er forfatterne bag rapporterne eksterne konsulenter. Deres faglige baggrund er sjældent beskrevet, de præsenteres i stedet som velfærds-, senior- eller specialkonsulenter. Deres ekspertise er samfundsvidenskabelig og beror på at indsamle viden om menneskelige erfaringer, kortlægge sociale sammenhænge samt beregne økonomisk gevisnt. En undtagelse til de annonyme konsulenter er Designskolen Koldings rapport '11 anbefalinger - Til dem der skal i gang med Velfærdsteknologi' fra 2014. Her er de otte forfattere beskrevet med billede og tidligere erhverv og uddannelse, i kontrast til de resterende rapporter.
Overordnet er der i projektbeskrivelserne lagt stor vægt på brugerne/borgerne/de ældres og pleje-medarbejdernes oplevelse og vurdering af de nye teknologier. Det kan være derfor, at konsulenterne ikke præsenterer sig med en fagspecifik profil. På den måde synes rapportens respondenter at stå mere uredigeret frem. Samtidig er der en bevisførelse i at lade eksterne konsulenter forfatte rapporterne - det giver en distance til dem, der er implicerede i projektet, sådan at ordene får mere vægt.
Som man spørger får man svar
Selvom konsulenterne videreformidler andres syn på velfærdsteknologi, er det stadig konsulenterne, der vælger spørgsmålene, ud fra kommunale og statslige retningslinjer for, hvad der skal vurderes. Det er gennemgående for rapporterne, at konklusionen bygger på summen af økonomisk besparelse, forandringer i arbejdsmiljøet for medarbejdere og oplevelsen af de nye teknologier for brugeren – den ældre.
Brugerne bliver spurgt i hvor stor grad de oplever større selvstændighed og om teknologien er betjeningsvenlig og om den virker, som den skal. De bliver ikke adspurgt, hvad fraværet af besøg fra personalet betyder, eller vil betyde på længere sigt. Det sociale element i plejen medregnes ikke.
Spørgsmål til medarbejdernes arbejdsmiljø handler om, at de skal løfte mindre, samt om den tekniske praksis kan integreres i arbejdsgangen.
Det økonomiske aspekt beregnes som besparelse af plejepersonale. Det bliver målt ud fra, hvor mange minutter medarbejderen bruger hos borgeren. Især muligheden for at gå fra to til en medarbejder, samt færre besøg hos den ældre anses for gevinstgivende.
Teknologisk institut har tilføjet en fjerde faktor – det teknologiske aspekt med holdbarhed,driftssikkerhed og præcision. Det er interessant, at spørgsmål til selve teknikken i teknologien ikke har sit eget fokus i de resterende rapporter, hvor det nærmere handler om teknologiens funktionalitet og brugervenlighed. Modellerne er sjældent tænkt til at udvikle selve teknologierne; virker teknologien tages den i brug, virker den ikke, finder kommunen en ny løsning - i stedet for at samarbejde med robotudbyderen og videreudvikle teknologien.
