Centralisering
Flere argumenter går på, at implementeringen skal ske med afsæt i en mere strømlinet national indsats. OPALL; KORA; DI; DTU og METROPOL mener at implementeringerne skal foregå hurtigere og mere effektivt. Det, mener de, kræver at kravene til implementeringen bliver synliggjort tidligere og at medarbejdere uddannes, arbejdsgange ændres og servicetilbuddene udvikles til i højere grad at kunne rumme teknologiske løsninger.
Kommunernes Landsforening stiller sig skeptiske overfor yderligere centralisering og argumentere for, at resortafgrænsninger ikke egner sig til implementeringen af velfærdsteknologi, da det sker på tværs af sektor-myndighedsgrænser. Socialordføre (v) mener ligeledes det er vigtigt at beslutninger træffes i kommunerne, da de selv skal have mulighed for at vurdere, hvad der er smart. Derudover mener en borgmester, at der fra centralt hold gives alt for positive vurderinger af teknologierne i forhold til, hvad der er realistisk.
Medbestemmelse
Et af de steder Ældresagen er mest fremme i debatten er, når det drejer sig om at lytte til borgeren og sørge for, at de ældre selv bestemmer, hvad der skal ske og hvordan. Ældresagen mener, at der bør være en fælles strategi i den offentlige sektor, men de fokuserer stadig på, at de ældre selv skal være med i beslutningsprocesser omkring implementeringen.
Der argumentres for, at der ikke vil være plads til den enkelte borger i et effektiviseret centralstyret system, og en sygehuspræst stiller yderligere spørgsmålstegn ved, for hvis skyld teknologierne indføres?
Digitaliseringsstyrelsen argumenterer for, at individuelle vurderinger af borgerne tilmed sikrer, at tekologierne udnyttes bedst muligt og medfører besparelser i kommunerne.
Samarbejde mellem den offentlige sektor og virksomheder
En forsker i tekno-menneskelige relationer udtaler, at visionerne for implementeringen af velfærdsteknologi er modsætningsfyldte: der er både politiske, økonomiske, arbejdsmæssige og etiske hensyn at tage højde for, og han mener sjældent, de er sammenfaldende. Han mener, at ledere, når de skal vælge mellem kvalitet og besparelser, vægter besparelser højest. Dette forklarer han med, at beslutningstagerne ikke kender nok til hverdagen for medarbejdere og brugere af velfærdsteknologi, ydermere kritiserer han cost-benefit analyser for ikke at tage højde for meromkostninger. Han mener, at teknologisælgerne har for stor indflydelse og er for positive i forhold til, hvad teknologierne faktisk kan. Han sætter således brugssituationen og konteksten i fokus.
I en anden fløj står udviklerne af teknologierne, leverandørene og virksomhedsejerne, der argumenterer for, at de har den bedste viden om teknologierne, da de har udviklet dem, og at de derfor bør inddrages mere i implementeringsprocesserne. Dansk Erhver, OPALL, KORA, DI, DTU og METROPOL argumenterer således for mere samarbejde mellem den private og offentlige sektor og efterspørger mere nytænkning i dette samarbejde, så virksomhederne får mere plads til at fremføre deres produkter.
Forandring
En anden emneoffentlighed koncentrere sig omkring forandring. Teknologi, og særligt robotter, forbindes med en fjern fremtid og som noget nyt og ukendt. Et fremtrædende synspunkt er, at det virker utrygt at skulle have disse nye teknologier tæt på livet på et tidspunkt, hvor man i forvejen er sårbar og har brug for hjælp. Når teknologierne omtales som dimser og robotter og en badekabine sammenlignes med en bilvask, sker der en afstandstagen til tekologierne.
Ældresagen fokuserer meget på, at de ældre skal føle sig trygge ved mødet med de nye teknologier. De skal vide hvordan teknologierne fungere, og særligt plejepersonalet bør klædes godt på, så de kan vejlede omkring teknologierne.
Dansk Erhverv taler ikke så meget om, hvordan fortroligheden med teknologierne skal opnås men argumenterer for, at der er brug for mere mod i kommunerne til at prøve nye ting.
Karen Hækkerup taler om, at der er brug for et paradigmeskift -der skal tænkes nyt og velfærdstæknologi skal integreres i ”tænkningen”, forandringsparathed er vigtigt. Dansk erhvervsliv mener, at de mentale barrierer skal nedbrydes, så der kan ske en modernisering af den offentlige sektor, hvor virksomheder og teknologier skal spille en væsentlig rolle.
Derudover fremføres et argument om, at den nye generation af ældre vil tænke anderledes og være mere fortrolige med teknologierne, så der ikke vil være de samme barrierer fremover.
Kommuner forsøger sig med inspirationsbolig for at afmystificere teknologierne og nedbryde usikkerheden.
Hvordan vurderes velfærdsteknologierne?
I offentligheden præsenteres en kritik af, at forskellige vurderinger af teknologierne er for endimensionelle og ikke medtager kvalitative og individuelle oplevelser. Den danske kvalitetsmodel kritiseres for kun at måle de ”letmålelige” opgaver, og ikke inddrage omsorg og samtale.
Kolding designskole, der har udviklet et implementeringstoolkit, fremhæver, at deres vejledninger er udarbejdet på bagrund af feltarbejde, ekspertinterviws og erfaringer fra udlandet og fokuserer på, at de har inddraget mange forskellige perspektiver ikke mindst borgernes egne, hvilket forventes at kunne forstå forskellige brugeres behov.
Der er generelt en stor tiltro til borgere og brugererfaringer og en mistillid til den eksisterende implementeringsmodel.
Implementering
Dansk erhverv, 25 sep 2013
"Skal vi for alvor have skub i den innovative proces, kræver det to ting. For det første at vi tør prøve nye løsninger eller indrette os anerledes. (...) Og for det andet at private og ikke-offentlige leverandører af velfærd inddrages i processen."
velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv
»Vi klapper i hænderne over, at der nu kommer dette fokus. Men vores anbefaling er, at der bliver formuleret knivskarpe mål for, hvad der skal opnås i 2015«
Tom Togsverd, direktør i DI ITEK, Dansk Industris brancheorganisation for it-, tele-, elektronik-og kommunikationsbranchen.
Jyllandsposten 18. marts 2013
"Betingelserne for succes er på mange måder allerede til stede. Der findes vækstplaner, puljemidler, innovationsmodeller og forretningskoncepter. Der er et voksende fokus på, at nye velfærdsløsninger skal udvikles i samarbejde mellem det offentlige og det private."
Mette Lindstrøm mfl., forsker KORA
Politiken, 26. sep. 2013
Berlinske, 15. juli 2014
"Den hverdag, som robotstøvsugere, spisemaskiner og GPSer til demente skal anvendes i, ligger meget langt væk fra lederens hverdag, og derfor kan det være svært for lederen at forstå, hvad velfærdsteknologien konkret gør ved medarbejderens hverdag og ude i borgernes hjem. Ledernes investeringsbeslutninger kommer nogle gange til at bero på et teoretisk grundlag"
Katia Dupret, Ph. d., forsker i tekno-menneskelige relationer og organisationsforandringer, RUC
"Teknologier er ikke i sig selv driftsikre. En cost-benefit analyse, dvs. hvad man vinder, når man regner udgifterne fra, ved at indkøbe teknologien, tager tit ikke højde for, at selve håndteringen af teknologien kan skabe meromkostninger i form af ekstra instruktion, ødelagte teknologier, der skal erstattes, sindrige systemer, der udarbejdes for at omgås teknologierne og i yderste konsekvens sygemeldinger pga. frustrationer eller personskade, fordi teknologien ikke håndteres rigtigt."
Katia Dupret, Ph. d., forsker i tekno-menneskelige relationer og organisationsforandringer, RUC
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 2014
Videnskab.dk, 25. juli 2014
»Men ældre mennesker er jo meget mere end deres alder. De er individer med vidt forskellige interesser og baggrunde. Jeg er interesseret i at udvikle teknologiske løsninger, som er tilpasset deres individuelle behov. Derfor laver jeg projekter, som involverer brugerne i designprocessen,«
Mark Blythe, professor i design etnografi
Inspirationsbolig.
Klik for at se introduktionsfilm
Mandagmorgen, 7. feb 2013
FOA, 19. jul. 2013
"Selve isenkrammet er i virkeligheden den mindste udgift. Man skal bruge god tid på at sørge for, at både personalet og brugere ved, hvad man gør, hvis man er i tvivl om noget, eller hvis det ikke virker. Er der nogen, man kan spørge om hjælp og så videre?"
Michael Teit Nielsen, underdirektør Ældresagen
