Dette netværk illusterer, hvordan forskellige aktører er forbundet i emnet 'velfærdsteknologi til ældre'. Netværket er skabt på baggrund af en struktureret internetsøgning, og viser hvordan disse forskellige aktører ”snakker sammen” ved at linke til hinandens hjemmesider.
Aktørene er illustreret ved punkterne i netværket. Stregerne, der forbinder punkterne, illustrerer en hyperlink-forbindelse. Farven på stregen refererer tilbage til den aktør, der har lavet linket. Størrelsen på punkterne er afhængig af, hvor mange der linker til dem. Således kan vi identificere aktørens "anerkendelse" i kontroversen om velfærdsteknologi i Danmark. Lidt skarpt sat op kan vi herudfra analysere os frem til hvem, der bliver inkluderet i ”snakken” om velfærdsteknologi på nettet, og hvem der ikke anses for vigtige, og derfor er udenfor netværket. Idet vores søgning primært er forgået ved at følge links fra en hjemmeside til den næste, kan der være enkele ”ikke anerkendte” aktører, der ikke optræder i aktørnetværket. Netværket nedenfor er således ikke repræsentativt, men i stedet et visuelt udtryk for, hvordan centrale aktører linker sammen og ikke mindst - undlader at linke.
Aktører forbundet i emnet
’Velfærdsteknologi og ældre’
Vi har kategoriseret vores aktører ud fra deres samfundsplacering som offentlig, privat eller videns-institution, nyhedsmedie, interesseorganisation, netværkssamarbejde eller EU-aktør.
Denne kategorisering gør det tydeligt, at offentlige institutioner (de røde punkter) fylder mest med 49,5%, hvilket ikke overraskende vidner om, at velfærdsteknologi i ældreplejen er et offentligt anliggende.
Det er signifikant, hvordan netværkssamarbejderne bliver bindeled mellem offentlige og private aktører, og på den måde spiller en vigtig rolle. Teknologisk institut er den største aktør i vores netværk, hvilket betyder, at flest linker direkte til deres hjemmeside. Det giver et hint om, at de er vigtige i netværket, og derfor er værd for os at se nærmere på. De mest signifikante aktører bliver beskrevet mere detaljeret, på undersiden, ’Aktørerne og deres netværk’.
Under billedet af aktørnetværket kan du læse mere om de aktørtyper, vi har kategoriseret.
Aktørtyper
Samarbejdsnetværk
Dem der trækker flest tråde ud til andre aktører i vores netværk, og på den måde er med til at samle netværket, er ”samarbejdsnetværk”. Inden for disse samarbejder offentlige instanser, herunder særligt kommuner, med virksomheder og vidensinstitutioner om at udvikle og udveksle viden om velfærdsteknologi. Mange er medlemsbaserede, hvor man for et vist beløb får adgang til siden. De er på den måde i sig selv halvoffentlige netværk i netværket af aktører, hvor forskellige ekspertiser udveksles. Det er www.carenet.nu et eksempel på. Her skriver medlemmerne om igangværende og afsluttede projekter, teknologierne, implementering og analyser. Det er meget sigende for kontroversen om velfærdsteknologi, at nogle samarbejdsnetværk er lukkede for offentligheden; her kan den alment interesserede borger ikke umiddelbart trænge ind - det er en black box, der ikke kan åbnes uden medlemsstatus, brugernavn og password.
Begrænset offentlig adgang til viden er et gennemgående tema for vores kontrovers. På den måde kan man sige, at de, der arbejder med velfærdsteknologi, har arbejdsro fra de offentlige meninger.
Offentlige institutioner
Blandt de offentlige institutioner hører både statslige styrelser, råd og ministerier samt regioner, kommuner og plejehjem. Det er den sfære, der fylder mest på kortet med 49,5% af vores aktører, og det er her implementering af teknologi i ældreplejen sættes i værk. Kommunerne linker hverken til hinanden eller til andre aktører, men forbindes i stedet via samarbejdsnetværk eller vidensinstitutioner, der linker til kommunerne.
Private virksomheder
Private virksomheder er i vores netværk bestående af to typer virksomheder. Dem, der udbyder hjælp til implementering af robotter, it-konsultation og udvikling samt dem, der tilbyder privat pleje og rengøring til ældre med ”varme hænder”, som modsvar til kolde robothænder fra den offentlige pleje. Vi har ikke fundet mange udbydere af robotter som en del af netværket – i stedet er deres logo indimellem poppet op i rapporter om teknologierne. Fraværet af udbydere kan eventuelt skyldes, at få privatpersoner har behov for at indkøbe robotter selv, hvorfor de ligger langt nede på listen over søgeresultater i google. Ydermere er fraværet af robotudbydere et udtryk for, hvordan spørgsmålet om hvilke robotter, der skal implementeres, ikke er det, der debatteres. Dog er Welfaredenmark, -norway og -sweeden tre dele af samme virksomhed, som udbyder velfærdsteknologiske løsninger.
Interesseorganisationer
Ældresagen, Ensomme gamles værn og den europæiske organisation Ambient Assisted Living Forum arbejder alle for et godt ældreliv og repræsenterer de ældre i netværket. Her er Ældresagen interessant, da det er den største og mest anerkendte interesseorganisation for ældre i Danmark. Vi havde forventet, at de ville blive meget store i vores netværk, men det er kun ganske få aktører, der linker direkte til dem, og på den måde anderkender deres stemme indenfor dette emne. Der hvor implementeringen faktisk finder sted, nemlig i kommunerne, er der ikke umiddelbart noget samarbejde med de ældres interesseorganisationer. Dog har Welfaretech, som er det største samarbejdsnetværke, linket til Ældresagen. Ældresagen linker ikke selv til nogen.
Ensomme gamles værn er en mere end 100 år gammel interesseorganisation og fond, der varetager ensomme og udsatte ældres sag. De taler om velfærdsteknologi ud fra det sociale aspekt i plejen, der ikke må gå tabt. De udgiver egne analyser og rapporter, men deres forskning og ekspertise indgår ikke som en del af den viden, der anerkendes med hyperlinks i netværket.
Medarbejderne der skal integrere den nye teknologi i deres arbejdsgang, er også repræsenteret via FOA, De offentligt ansattes organisation og Dansk sygeplejeråd. Linksforbindelserne er svage, hvilket giver os et praj om at plejepersonalet ikke anerkendes som aktør i kontroversen.
Fælles for interesseorganisationerne er, at de i højere grad er til stede i mediebilledet end i aktørnetværket.
Vidensinstitutioner
Der er en glidende overgang fra vidensinstituion til samarbejdnetværk i vores kategorisering af aktørtyper. Det der er vigtigt, er at vores karakteristik af en 'vidensinstitution', er, at de brander sig på viden og forskning som det første. Velfærdsteknologi er relativt nyt som begreb, og viden og forskning udvikles, udveksles og sælges i stor stil.
Videninstitutioner i vores netværk er således ikke kun universiteter og forskningsinstitutioner- vi har også kategoriseret netværk, hvor viden er omdrejningspunktet. Et eksempel herpå er Robocluster, en institution under Syddansk Universitet, der faciliterer et netværk omkring forskning og viden om robotteknologi i Danmark. Ligeledes er teknologisk institut også en hybrid mellem videninstituion og privat virksomhed, når de sælger og udbyder båder kurser og evalueringer.
SFI, det nationale forskningscenter for velfærd, står for den sociale forskning på emnet. De placerer sig i et netværk med både social- og digitaliseringsstyrelsen, hvilket viser, at det er på statsniveau, at deres forskning har størst indflydelse. Der er således både socialvidenskab og mere specifik robotteknologi repræsenteret i under 'Vidensinstitutioner'. Dog er størstedelen af denne aktørgruppe af privat karakter, og steder hvor virksomheder eller offentlige institutioner kan købe sig til viden og forskning.
Nyhedsmediet
Nyhedsmediet er vigtigt i denne debat, da det er herigennem den brede offentlighed kan kan læse om og give udtryk for deres holdninger til velfærdsteknologi i kronikker, interviews eller kommentarspor.
Nyhedsmediet bringer meget forskelligartede historier om velfærdsteknologi, og er talerør for forskellige emneoffentligheder, der giver deres holdning til kende i ”debatten” – eller starter en ny debat ud fra den måde, de anskuer velfærdsteknologi. Medierne er med til at påvirke befolkningens meningsdannelse i bredere forstand, ved i det hele taget at putte velfærdsteknologi på dagordenen, samtidig med at de mere faglige og kommunale aspekter er mindre tilgængeligt. Medierne i netværket dækker over de store danske som BT, kristeligt dagblad og Politiken samt mindre fagblade og emnespecifikke medier. Dog er det sjældent at medierne indgår i netværket, da de ikke hyperlinker til hjemmesider, selvom de måske nævner aktørene i deres artikler. Således siger dette netværk ikke noget om, hvordan de respektive aktører indgår i mediebilledet. Det kan du i stedet læse om under
Du kan orientere dig i aktørnetværket nedenfor ved at zoome ind og ud med musen. Du trykke på de forskellige punkter/aktører og fremhæve det netværk de er en del af, samt se navnene på de hjemmesider, de linker til i boksen, der kommer op i højre side.
Under "group selector" kan du vælge at fremhæve en kategori af aktører på kortet, ud fra deres farver.