top of page

Ord i zonen

 

 

 

 

 

 

Fra ordforbindelserne ser vi en sammenhæng mellem nye og løsninger samt mellem nye, implementering og kommune. Det vidner om et fokus på den forandring, der sker i og med, at der med velfærdsteknologi tænkes i nye løsninger i kommunerne - Ydermere ser vi også gentagende gange i rapporterne, at en mislykket implementering forklares med, at det jo er "nye teknologier", og derfor skal have lidt mere tid og tilvænning. På den måde er nye løsninger og teknologier ret centrale ord i rapportterminologien. 

Samarbejde er nævnt ofte og koblet sammen med kommunerne og borger, hvilket vidner om et stort fokus på, at kommunerne skal hører borgerne i implementeringsprocessen. 

Det tyder også på, at der i rapporterne tages højde for medarbejdernes forhold, da der er en stærk sammenhæng mellem disse to ord.

Borger, behov og hjælp er en anden ord-sammenhæng, der jo "heldigvis" viser, at der er fokus på at det er borgernes behov teknologierne skal hjælpe med. 

Modsat ordskyen med kommunernes visioner under fanen Kommunerne, er der i rapporterne mere fokus på den konkrete plejesituation, hvilket ses ved den stærkeste forbindelse i ordnetværket fra toiletbesøg til hjælp og videre til pleje. 

Vi har set på den samlede ordbrug i alle rapporterne og har her visuelt fremstillet hvilke ord, der optræder flest gange og i hvilken forbindelse de bliver brugt; jo tykkere streg jo ”stærkere” er forbindelsen. Cirklernes størrelse viser antallet af gange ordet er gentaget. Borger er nævnt 2516 gange og er dermed suverænt det ord, der bliver nævnt oftest, hvilket giver et praj om, at borgeren sættes i centrum i rapporterne.

bottom of page