På tegningen har vi kortlagt kontroversen, som vi ser den, på baggrund af en grundig research af hjemmesider, rapporter og artikler i krydsfeltet mellem teknologi og ældre. Vi har tegnet selve implementerings- og beslutningsprocessen som en lukket zone, illustreret ved en sort boks. Her arbejder kommunerne sammen med staten, regionerne, i samarbejdsnetværk med virksomheder og konsulenter hyret udefra, for at finde den bedst mulige løsning for implementering af velfærdsteknologi i ældreplejen. Standarderne for, hvad der er “bedst”, er til dels regeringens mål om udbredelse af de fire teknologier for at opnå en økonomisk besparelse i takt med den større ældrekvote. I implementeringsfasen er det kommuners og konsulenters egne vurderinger såsom gevinsttræet og VTVscoren, der skal gøre det muligt at måle effekten. Det er i høj grad en lukket zone, hvis grænser vi har optegnet. Men boksen lækker, og befolkningen opdager forskellige konsekvenser af det, der besluttes og implementeres indenfor zonen. Det tages op som forskellige emner i flere emne-offentligheder, som vi har kategoriseret og beskrevet under fanen

 

I tekno-zonen finder vi konsulenter, kommunale beslutningstagere og regeringsnedsatte styrelser. På kanten af den tekno-videnskabelige zone står virksomheder, interesseorganisationer, “eksperter” og vidensinstitutioner, der fra tid til anden inviteres indenfor. Hovedsageligt befinder de sig uden for tekno-zonen sammen med ældre og andre debatterende borgere og medier, der udtaler sig omkring velfærdsteknologi.

 

Vi har identificeret en konsensus indenfor zonen om en stigende ældrekvote, der skal imødekommes med velfærdsteknologi. Der skal spares i de offentlige budgetter, men serviceniveauet skal bevares, der skal tages hensyn til borgerne og være opmærksomhed på arbejdsmiljøet. Udenfor zonen er der langt fra konsensus. Her er der uenighed om, hvad der bør diskuteres - hvad er spørgsmålet?  og derudover hvordan emnerne skal anskues og “besvares”. Disse grupper forsøger at komme ind i tekno-zonen via samarbejde og anerkendelse af deres ekspertise og holdninger.

 

‘Borger’ er det største buzzword både indenfor og udenfor zonen, og der er generelt et stort fokus på borgerinddragelse og på den levede viden. Indenfor zonen sker borgerinddragelsen  via konsulenters modeller, der er udviklet på baggrund af regeringens målsætninger og ender ud i målbare resultater. I offentligheden er der frit spil for den enkelte borgers praktiske viden, og borgernære historier tillægges stor værdi i pressen.

Borgere diskuterer og bliver eksperter på de etiske overvejelser. De har den praktiske og levede erfaring i at sameksistere, i at være i relationer.  

 

Ironisk nok har vi selv kondenseret kontroversen til en ny model, med hvilken vi har et mål at demokratisere den eksisterende viden på området. På hjemmesiden har vi linket til samtlige rapporter, tilgængelige artikler og de hjemmesider vi har besøgt. Det er dermed muligt for den interesserede at få adgang til hele det materiale, der ligger til grund for vores analyse. I vores kontrovers om velfærdsteknologi har det offentlige - i form af det kommunale - vist sig ikke at være særlig offentligt tilgængeligt. Den brede offentlighed diskutere derfor en problematik, der påvirker dem i hverdagen, uden at have adgang til “beviserne” og beslutningerne bag.