top of page

Perspektivering

Danmark i det globale netværk

Velfærdsteknologi er i høj grad et dansk og skandinavisk begreb, hvilket hænger sammen med, at velfærd spiller en stor rolle i de skandinaviske universelle velfærdssamfund. Her er velfærd et offentligt anliggende, og implementeringen af nye løsninger medfører derfor debat i det offentlige rum. Ved søgning i Google Trends var der (Danmarks størresle taget i betragtning) ikke stor forskel på, hvor ofte ordet ”velfærdsteknologi” og den engelske pendant ”welfare technology” er søgt på. Det tyder på, at Welfare Technology ikke er udbredt i den engelsksprogede del af verdenen på samme måde som velfærdsteknologi er det i Danmark. Det fokus, der er fremtrædende i Danmark, er på teknologiernes samspil med borgeren og den konkrete plejesituation. Det fremhæves som en Dansk ekspertise, og i medierne kan man læse beretninger om Japanere, der kommer til Danmark, for at høre om de ældres hverdag og brug af teknologierne.

 

Det danske fokus på teknologiernes samspil med pleje af ældre har såedes ledt os til kontroverser, der udspiller sig i de ældres verden. Her er det ikke udbuds- og udviklingsdelen, der er bekymring omkring, men derimod, hvordan de teknologier, der allerede er på banen, indvirker på de ældres hverdag og på velfærdssamfundet som helhed.

 

I fagblade og særligt i erhvervslivet diskuteres teknologierne i højere grad ud fra en tankegang om eksport og udvikling. Velfærdsteknologi fremføres som en ”new nordic buisness area” og kontroversen breder sig ud på et mere globalt netværk, der positionerer norden i et globalt ”business-netværk”. Den tekniske udvikling af teknologierne lægger således i højere grad op til en kortlægning af globale debatter og netværk. Japan spiller her en væsentlig rolle og mange af teknologierne, der implementeres i Danmark, stammer herfra. Hvis denne kortlægningen drejede sig om udvikling af velfærdsteknologi, ville der derfor i langt højere grad udvikle sig et globalt netværk af teknologisk ekspertise og forskellige robotudviklere. Søgeordet ville dog være robotteknologi og ikke velfærdsteknologi.

 

 

Fremtiden

Velfærdsteknologi er et forholdsvis nyt begreb, og de tidligste rapporter, vi har fundet, er fra 2007. Det er ikke udvikling af teknologien, der er ny, men sammenkoblingen mellem teknologi og personlig pleje og omsorg, hvorfor velfærdsteknologi fremstår som et kontroversielt emne.

De fleste konsekvenser af implementeringen af teknologien er derfor nogle, der vil udspille sig i fremtiden, og debatten foregår strengt taget på baggrund af hypotetiske konsekvenser, hvilket gør bevisførelse vanskelig – emnet er dermed fortsat åbent for debat.

bottom of page